De 5 landsholdskæmpere fra Budo Sportskarate Holstebro: Gamze Nur Ceper, Mads Viberg Larsen, Nicky Valdemar Hansen, Joakim Viberg Larsen og Jesper Kynde Bøndergaard repræsenterede Danmark ved de nordiske mesterskaber i karate, som blev afholdet i weekenden i Tallinn, Estland. 8 nationer: Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen og Danmark var repræsenteret til stævnet.
Medaljevindere fra Klubben
Vi fik endnu engang vist, at vi hører til i den absolutte top både nationalt og internationalt. Det blev til 2 x Guld, 1 x Sølv og 1 x Bronze til klubbens kæmpere.
Jesper Kynde Bøndergaard vandt guld i U16 – 57 kg klassen i sikker stil. Det er Jespers 2. mesterskab titel på 14 dage, idet han blev dansk mester i slutningen af marts.
Nicky Valdemar Hansen vandt sølv i U18 – 61 kg klassen efter en tæt finalekamp som endte 1-0 til den finske mester.
Joakim Viberg Larsen vandt bronze i Senior – 84 kg klassen, Joakim tabte knebent semifinalen til en kæmper fra Estland med 2-1, og vandt så efterfølgende bronzekampen i sikker stil og før tid med hele 10-0.
Joakim var desuden en af ankermændende bag det danske landsholds TEAM sejr. Han sikrede nemlig det danske hold guld efter sejre over henholdsvis Litauen, Letland og Estland. Joakim vandt alle holdkampe i sikker stil.
Gamze Nur Ceper sluttede i TOP 5, mens Mads Viberg Larsen desværre måtte se sig slået i første runde af turneringen.