Budo Sportskarate Holstebro deltog lørdag den 10. marts i det 38. “Grand Prix Slovakia” i Bratislava i Slovakiet. Det er Østeuropas største WKF elitekarate stævne med deltagelse af 1.985 kæmpere fordelt på 26 nationer.

Jesper kæmpede sig til finalen i U16 -57 kg klassen efter 5 sejre mod Ukrainske, Slovakiske og polske landsholdskæmpere. Det blev til en sølvmedalje til Jesper, som desværre tabte finalen knebent 1-0 til en Lettisk landsholdskæmper. Jesper stillede også op i u18 -61 kg, her vandt han to kampe, men nåede ikke frem til medaljekampene.
Malthe viste sit store talent ved at kæmpe sig til bronzen i klassen U16 -70 kg., samt at kæmpe sig frem til semifinalen i U18 -75 kg klassen, som desværre blev tabt.
Mads imponerede ved at vinde bronze i U21 -75 kg klassen, samt bronze i U18- 75 kg klassen. I senior – 75 kg var han i bronzefinalen, som desværre blev tabt.
Mortezaa kæmpede sig til semifinalen i senior -75 kg. Mortezaa tabte semifinalen, hvorefter han skulle kæmpe om bronzen imod Mads, som blev besejret 4-3 i en tæt tempofyldt kamp.
Joakim og Sofie deltog også i stævnet men nåede ikke frem til medaljekampene.